Vores forretningsmodel

Casinolisten.com er en portal, der informerer om casino og pengespil på internettet. Her kan du få gode råd til, hvor du skal spille, og hvor du IKKE skal spille. Casinolisten.com er ikke en spiludbyder, og du kan ikke åbne en konto eller indsætte penge hos os. Det er gratis at bruge Casinolisten.com.

Team Casinolisten har over 20 års erfaring med online casino og spilbranchen. Vi gennemgår og opdaterer løbende vores indhold, så informationen er klar, aktuel og let at forstå. Læs mere på vores redaktionsside. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du finder fejl eller mangler.

Affiliate indtjening

Casinolisten.com kunne ikke eksistere uden indtjening, og da siden er gratis for brugerne, kommer pengene i stedet fra forskellige affiliateaftaler. Det betyder, at når du åbner en konto hos en spiludbyder efter at have klikket på et link eller banner på Casinolisten.com, modtager vi en kommission for den trafik, vi sender.

Denne forretningsmodel benyttes også af mange online aviser, blogs og rejsesider, hvor henvisninger genererer indtjening.

Hvis du er tilfreds med den service og information, Casinolisten.com leverer, sætter vi pris på, at du anvender vores links, når du alligevel ønsker at besøge eller oprette en konto hos en spiludbyder. Det er dog helt frivilligt, og vi opfordrer ikke til at spille, hvis du ikke selv ønsker det.

Du kan genkende vores affiliate-links ved at se efter /visit/casino-navn/ i linket til spiludbyderen.

Kan man så stole på Casinolisten.com?

Er jeres casino- og pokeranmeldelser objektive?
Som nævnt bygger vores drift på affiliateaftaler, men vi accepterer ikke krav fra spiludbydere om en bestemt omtale. Vi bestræber os på at levere så objektive og fair vurderinger som muligt, men fuldstændig neutralitet kan ikke garanteres, når der eksisterer kommercielle relationer.

Vi er ikke afhængige af ét bestemt selskab, og hvis en spiludbyder ikke lever op til de standarder, vi mener en ansvarlig spiludbyder skal overholde, bliver udbyderen fjernet fra vores side.

Vi modtager jævnligt tilbud fra selskaber uden dansk licens eller med tvivlsom historik, som ønsker eksponering. Disse afviser vi. Økonomi er ikke det afgørende kriterium – sikkerhed, licens og ansvarlig drift er.

Vores skribenter vælger selv, hvilke emner de ønsker at behandle, fx anmeldelser af landbaserede casinoer, spilleautomater, rejser eller strategier. Spiludbydere har ingen indflydelse på de artikler, der udgives på siden.

Anmeldelserne bygger på egne erfaringer fra vores skribenter, som opholder sig flere steder i verden. Der kan derfor være tilfælde, hvor en skribent har haft en problemfri oplevelse, men hvor andre spillere har oplevet noget andet. Vi opfordrer derfor brugere til at kontakte os, så vi kan opdatere, justere og undersøge eventuelle problemer.

Vores anmeldelser kan fremstå overvejende positive, og det skyldes, at vi kun bruger tid på spiludbydere, som opfylder krav til licens, sikkerhed og professionel drift. Der findes flere tusinde online casinoer globalt – vi beskæftiger os kun med de udbydere, vi vurderer relevante og ansvarlige for danske spillere.

Forbehold: Ansvar ved tab eller manglende udbetaling

Indholdet på Casinolisten.com har udelukkende karakter af information. Alle oplysninger og synspunkter udarbejdes af uafhængige skribenter. Vi tilstræber korrekthed, men kan ikke garantere fuldstændig rigtighed, da vilkår og oplysninger kan ændres uden varsel. Spiludbyderens egne regler og betingelser er altid gældende.

Casinolisten.com kan ikke gøres ansvarlig for tab, der opstår ved spil hos de spiludbydere, vi omtaler. Spil foregår altid på eget ansvar. Hvis du føler, at du har udfordringer med spil, anbefaler vi, at du læser vores afsnit om ludomani og benytter ROFUS eller StopSpillet.

Hvis du oplever problemer med fx udbetalinger eller dokumentation hos en udbyder, er du velkommen til at kontakte os. Vi forsøger altid at hjælpe og kontakte udbyderen på dine vegne.

Har du spørgsmål til vores forretningsmodel eller indhold, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Gå tilbage til oversigten: Om Casinolisten