Hvorfor et forbud mod spilreklamer vil være en dårlig idé
Debatten om spilreklamer er blusset op igen. Ifølge en opgørelse, som Kantar Media har lavet for DR’s forbrugerprogram Kontant, blev der i 2024 sendt hele 559.516 spilreklamer på tv – en stigning på 70 procent siden 2020. Også i radioen er udviklingen markant med en 102 procents stigning på blot fire år (kilde: DR).
Der kan i artiklen være reklamelinks og bannere (annonce-/affiliate-links). Disse kan betyde, at vi modtager kommission, hvis du klikker eller opretter en konto. Kommercielle samarbejder påvirker dog ikke vores redaktionelle vurderinger, analyser eller anbefalinger.
Eventuelle strategier, råd og tips i artiklen er tænkt som spilleruddannelse og generel vejledning baseret på matematik, sandsynligheder og statistik. De kan hjælpe dig med at forstå spil og risici, men ingen strategi kan fjerne casinoets fordel.
Kampagner, regler og lovgivning kan ændres med kort varsel af casinoer eller myndigheder. Vi bestræber os på at holde indholdet korrekt og opdateret, men der kan i enkelte tilfælde være afvigelser. De officielle og gældende vilkår findes altid på casinoets egen side.

Spillemarkedet blev liberaliseret i 2012 for at give myndighederne kontrol over udenlandske udbydere.
Problemet med et forbud
Ikke overraskende er mange borgere og politikere frustrerede over udviklingen. Siden 2019 har skiftende socialdemokratiske skatteministre – Morten Bødskov, Jeppe Bruus og nu Rasmus Stoklund – lovet at sætte ind over for mængden af reklamer. Men på seks år er der stadig ikke gennemført ny lovgivning.
Ungespilpanelet anbefalede i 2024 et totalforbud, men det forslag er endnu ikke blevet til virkelighed.
Ved første øjekast kan et totalt reklameforbud virke som en logisk løsning. Færre reklamer, færre fristelser. Men virkeligheden er mere kompleks, og et forbud risikerer at få modsatte konsekvenser.
De lovlige udbydere bliver straffet
Kun spiludbydere med dansk licens må reklamere i dag. Det betyder, at deres kampagner skal indeholde tydelig information om aldersgrænser, hjælpelinjen StopSpillet og registreringsordningen ROFUS. Over 50.000 borgere har allerede registreret sig i ROFUS, hvilket viser, at ordningen reelt er med til at beskytte de mest sårbare spillere.
Hvis reklamerne forbydes helt, mister de lovlige aktører synlighed, mens udenlandske og uregulerede selskaber fortsat kan lokke danske spillere til online.
Udenlandske selskaber er svære at kontrollere
Et nationalt forbud kan ikke forhindre reklamer, der sendes fra udlandet eller målrettes danske spillere online. Her har de danske myndigheder ingen mulighed for at sanktionere eller stoppe markedsføringen.
Tab af vigtige indtægter til staten
Spilindustrien bidrager hvert år med et milliardbeløb til statskassen gennem afgifter og licenser. Skatteminister Rasmus Stoklund har selv peget på, at et totalforbud vil koste staten et trecifret millionbeløb.
Bedre at regulere end at forbyde
Erfaringer fra andre brancher viser, at forbud ofte skubber problemerne ud i et gråt eller sort marked. I stedet bør man skrue på reguleringen: begrænse reklamerne i bestemte tidsrum, forbyde dem i forbindelse med børne- og ungevenlige programmer og stille endnu skrappere krav til ansvarlighed.
Et muligt tiltag kunne være at hæve aldersgrænsen fra 18 til 21 år – en løsning, som eksempelvis danske Royal Casino allerede har indført.
Statens dobbeltrolle
Et andet dilemma er, at staten selv er en af de største aktører på markedet gennem Danske Spil. Virksomheden er ejet af staten og står for en betydelig del af de spilreklamer, danskerne møder til daglig. Når politikere taler om at begrænse mængden af reklamer, bliver det derfor svært at se bort fra, at staten selv tjener store beløb på netop den markedsføring, som kritiseres.
Markedet blev liberaliseret tilbage i 2012 for netop at afvikle monopolet, sikre kontrol med de private udbydere, der tilbyder spil online, og for at staten kunne få del i indtægterne via skatter og afgifter. Man valgte i øvrigt at gå den vej, fordi man indså, at det var umuligt at stoppe udenlandske udbydere med forbud.
Vejen frem
Der er bred enighed om, at mængden af spilreklamer er blevet for voldsom, og at der skal gøres noget for at beskytte især børn og unge. Men et total forbud risikerer at lukke ned for de regulerede, ansvarlige aktører og samtidig åbne døren for de udenlandske udbydere, som hverken respekterer danske regler eller tager ansvar for spillerne.
En mere effektiv løsning vil derfor være en stramning frem for et forbud:
- Begræns TV reklamerne til tidspunkter, hvor børn og unge ikke eksponeres
- Gør informationskravene endnu tydeligere, så risikoen ved spil ikke kan misforstås
- Styrk behandlingstilbud og oplysningskampagner mod ludomani
- Sæt hårdere ind mod svindel og udenlandske udbydere uden licens
På den måde kan man bevare kontrollen med markedet, sikre statens indtægter – og samtidig beskytte de spillere, der er mest sårbare.
Det bør desuden understreges, at børn og unge under 18 år slet ikke kan spille hos udbydere med dansk licens, da der kræves aldersverificering med CPR-nummer og MitID. Hvis unge under 18 alligevel spiller online, sker det enten hos udbydere uden dansk licens eller ved at bruge forældre eller venners login – og det er ulovligt.
Kilder: DR Nyheder, Kontant, Kantar Media
Læs også
Danske domæner hacket med ulovligt casinoindhold
Kategorier: Lovgivning - Spillemonopol
Denne side er udarbejdet og faktatjekket af Team Casinolisten , som siden 2002 har testet mere end 50 online casinoer og gennemgået tusindvis af bonusser.
Disclaimer: En gratis bonus, free spins og indbetalingsbonus er som regel underlagt et omsætningskrav og yderligere vilkår. Læs altid de gældende regler direkte hos spiludbyderen. Kampagner nævnt her på siden, der er ældre end en måned, kan være ændret/udløbet.
Artiklen er opdateret