Macaos kasinokonge, hans vilde familie og danske svigersøn

Stanley Ho startede sin karriere som smugler, endte som kasinokonge og er i dag en af Asiens rigeste mænd!

MacauFoto © Teddy Leung / Shutterstock.com

Macao - Kasinokongen over alle

Macao har for længst vippet Las Vegas af pinden som casinobyen over alle casinobyer. Den tidligere Portugisiske ø ud for Hong Kong omsætter nu for mere og modtager langt flere besøgende end Las Vegas. Macao oplever for øjeblikket også en mærkbar stigning i besøgende fra andre verdensdele end Asien.

Borte er de dage, hvor spillebordene udelukkende var befolket af storrygende kinesere, udspekulerede japanere og alt-på-et-bræt-thailændere. Og det hele er mere eller mindre startet af én mand, Hong Kong kineseren Stanley Ho.

Stanley Ho’s casinoimperium ejer 18 af Macaos casinoer, og det anslås, at 80 procent af Macaos indtægter kommer fra forretningsaktiviteter, som Stanley Ho er involveret i.

Kontroversiel herre

Stanley Ho kan til tider være en kontroversiel herre. Blandt andet har han været oppe imod den nu afdøde singaporeanske premierminister, Lee Kuan Yew. Den singaporeanske premierminister nægtede at lade umoralske Macao-aktiviteter finde sted på singaporeansk jord.

Stanley Ho har også nægtet at være behjælpelig i en filippinsk politiefterforskning af organiseret kriminalitet. ”Det siges, at jeg kender medlemmer af den kinesiske mafia. Nuvel, jeg kan have mødt medlemmer af den kinesiske mafia, men derfra og til at sige, at jeg kender dem er måske en kende for langt ude, udtalte han dengang til South China Morning Post.

Han har også forsøgt at åbne casino i Nordkorea, men måtte opgive, da international kritik af landet gjordet det svært at finde investorer til projektet. I 2003 forsøgte han, tro det eller ej, at overtale Nordkorea til at give Saddam Hussein asyl.

Kevin Costner var en overgang tæt på at overtale Stanley Ho til at være medinvestor i et casinoprojekt i South Dakota. Stanley Ho takkede dog pænt nej, da han generelt finder det besværligt at gøre forretning i USA grundet indviklet lovgivning og konstante trusler om retssager.

Stanley Ho menes at være god for over 13 milliarder kroner. Interne magtkampe om formuen var dog på et tidspunkt skyld i, at han var ved at tabe det hele på gulvet. Men som altid, viklede Hong Kong mogulen sig ud af virakken, og er i dag, i en alder af 94 år, still going strong.

Smugler under 2. verdenskrig

At det skulle komme så vidt, var nok ikke noget Stanley Ho havde regnet med, da han under 2. verdenskrig ernærede sig ved at smugle luksusprodukter fra Macao til det kinesiske fastland.

Stanley Ho kom til verden i 1921, som søn af Ho Sai Kwong og blev dermed automatisk medlem af en af Hong Kongs mest magtfulde klaner. Sølvskeen blev dog, mens han var ung, abrupt revet ud af munden på Stanley Ho. Hans far gik bankerot og forlod sin familie. To af Stanleys brødre begik selvmord og Stanley Ho, som ellers havde knoklet sig til et stipendium til Hong Kong Universitet, måtte vinke farvel til alle planer om uddannelse, da han hals over hoved måtte flygte fra japanske troppers invasion af Macao og Hong Kong. 

Fra smugler til petroleumssælger til byggekonge

Men Stanley Ho er, og var, ikke en person, der giver op på grund af lidt modgang. Snart så han sig selv ansat hos et japanskejet eksport/importfirma. Dengang, længe før der var tænkt på Google Translate, var sprogkyndige folk eftertragtede. Eftersom Stanley Ho talte fire sprog, blev han da også hurtigt uundværligt for firmaet. Det førte til, at han i en alder af 22 stod noteret som partner i firmaet. Ganske godt gået af en mand uden uddannelse.

Nu begyndte det for alvor at gå stærkt. Stanley Ho skyede ingen midler og tjente sin første formue ved at smugle luksusprodukter fra Macao og ind til det kinesiske fastland. Pengene brugte han til at oprette et petroleumsfirma og senere scorede Stanley Ho kassen på efterkrigstidens byggeboom i Hong Kong.

Giftede sig til casinomonopol

I 1962 købte Stanley Ho sammen med en gruppe forretningsmænd sig til monopolet på at føre casinodrift på øen Macao.  Aftalen kom såre simpelt i stand, ved at Stanley Ho giftede sig med Clementina Leitáo, datteren af den ledende diplomat på Macao. Sammen banede Stanley Ho og hans medinvestorer vejen for vestligt inspirerede casinoer og gambling aktiviteter på øen.

Stanley Ho og hans konsortium revolutionerede spillebranchen på Macao og i 2007 omsatte øen for første gang for mere end Las Vegas. Successen skyldes primært casinogæster fra det kinesiske fastland, hvor gambling er forbudt, men også gæster fra andre asiatiske lande og Europa er i stigende grad begyndt at besøge spilleøen.

Godfather for stor, succesfuldt familieimperium

Stanley Ho er gift fire gange og har 17 børn. Konerne bor han ved på skift. En af hans døtre, Angela Ho, er gift med danske Peter Kjær fra Hillerød. Peter gik fra at være sabbatstuderende lykkeridder i Hong Kong til at skabe og være ansvarlig for Ho imperiets online gambling-forretning, Ho Gaming. Et job han har klaret til UG.

Stanley Hos børn klarer sig også godt. Flere af børnene har egne succesfulde virksomheder. Blandt er hans datter, Pansy Ho’s forretningstalent gjort hende til Hong Kongs rigeste kvinde.

Familiekrig om tronen

At være godfather for så stor en familie er ikke altid let. I 2009, opdagede Stanley Ho, at mens han restituerede efter en hjerneoperation, så havde dele af familien haft travlt bag hans ryg.

Størstedelen af ejerskabet af hans casinoimperium var i al hemmelighed blevet overført til hans tredje kone og børnene af hans anden kone. Stanley Ho stod nu noteret som ejer af mindre end en 1% af sit eget imperium. Men, når man hedder Stanley Ho, så giver man ikke op uden kamp. Heller ikke selv om man lige var fyldt 93 år, og just havde gennemt gået en hjerneoperation. 

Stanley Ho gik ikke stille med dørene. Da han blev klar over ”rigets” tilstand, stod han offentligt frem på TV og sagde, at han var blevet udsat for røveri, og at han ville trække sine børn i retten. Det kom dog ikke så vidt. Stanley Ho og familien indgik forlig, og den dag i dag nøjes Stanley Ho med at kalde affæren for ”en stor misforståelse”.

Stanley Ho har nu officielt pensioneret sig selv, men mon ikke den ”uofficielle guvernør af Macao”, som kongen af gambling også kaldes, stadig har en finger med i spillet.

Kategorier: #Sponseret - Dybdegående artikler - Las Vegas - Macau

Annonce:
Betsafe Roulette Spil roulette hos Betsafe Casino og få 1.000 kr. i bonus. Vælg mellem flere forskellige varianter. Godkendt af de danske spillmyndigheder!

Andre nyheder

22/06 2017 - Jurassic World spilleautomat med bonusfunktioner og free spins
19/06 2017 - Dansker vandt 89.931 kr. på Jungle Spirit hos RoyalCasino
16/06 2017 - Varme jackpots på spilleautomater – Vind penge online
09/06 2017 - Free spins i dag: Få 20 gratis spins hos Nordicbet Casino hver uge
07/06 2017 - Nye spilleautomater hos de danske casinoer i 2017
06/06 2017 - Vildeste og største indsats på rouletten i Las Vegas
26/05 2017 - Spilleautomat konkurrence: Vind en rejse til Kina
23/05 2017 - Divine Fortune Jackpot på 242.148,74 kr. vundet hos Royal Casino
19/05 2017 - Nordicbet: 1000 kr. bonus og 50 free spins på ALOHA! i 2017
17/05 2017 - Free Spins, gratis chancer og bonus i maj 2017 hos Royal

Casino Top 5 (sponseret)

Tivoli Casino

Indskudsbonus: 1.000 kr.

Opret en konto nu!

Royal Casino

Indskudsbonus: 1.500 kr.

Opret en konto nu!

Karamba Casino

Indskudsbonus: 2.000 kr.

Opret en konto nu!

LeoVegas Casino

Indskudsbonus: 1.000 kr

Opret en konto nu!

InterCasino

Indskudsbonus: 1.000 kr.

Opret en konto nu!
Annonce
Automater hos Betsafe Spil blackjack hos Betsafe Casino og få 1.000 kr. i bonus. Vælg mellem flere forskellige varianter. Godkendt af de danske spillmyndigheder!

Casinolisten Logo
Forretningsmodel Tivoli Bonuskode

Gratis kampagne service

Bliv tilmeldt vores nyhedsbrev og få besked, når der er tidsbegrænsede casino bonusser, gratis spins og kampagner hos de casinoer vi anbefaler.

Din email her
Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Det gør du via et link i selve nyhedsbrevet.
spillemaskiner